Arbejdsmiljøet er et område der fylder en del hos mange virksomhedsledere landet over – med god grund. Motiverede og glade medarbejdere er nemlig vejen til en effektiv arbejdsplads, hvor man får mest ud af de ansatte.
Firmagoder, et godt kontormiljø og sammenhold mellem de ansatte er derfor elementer som skal plejes og fungere. Byggefaget ser her nærmere på betydningen af et godt arbejdsmiljø og hvorfor det fortjener opmærksomhed af landets ledere og chefer.
Vi slutter af med at give en række gode råd til hvordan du kan styrke arbejdsmiljøet, hvis du føler den halter lidt efter.
Vejen til en effektiv arbejdsplads
Uanset om du arbejder som tømrer, maler, revisor eller advokat, har du brug for at være glad for at komme på arbejde. Er du ikke motiveret og mangler du den sidste gejst, så bliver resultatet af dit arbejde derefter. Du får enten ikke noget sammen mængde, eller også gør du det bare i lavere kvalitet.
I alle tilfælde bliver konklusionen den samme. De ansatte arbejder mindre effektivt og der er tilmed tendens til at opgaverne bliver udført i en lavere kvalitet, hvilket hverken gavner virksomheden eller Jeres kunder.
I en konkurrencedygtig hverdag, hvor man både skal kæmpe med fysiske butikker og webshops. I en hverdag hvor der både er konkurrenter lokalt og på den internationale scene, betyder effektivitet rigtig meget. Uden en effektiv arbejdsgang, kan du ikke være prisførende og det er alt andet lige en vigtig beslutningsfaktor hos mange forbrugere.
Prisen er blevet en rigtig vigtig faktor i en hårde konkurrence, så man kan reelt koge betydningen af arbejdsmiljøet ned til én helt simpel og generel konklusion:
Et dårlig arbejdsmiljø vil med stor sandsynlighed medføre færre kunder og forringet konkurrenceevne for virksomheden.
3 gode råd til at glæde de ansatte
Som lovet slutter vi af med nogle råd til hvordan du kan glæde de ansatte og sikre den højeste motivation. Vi har bevidst valgt at fremhæve 3 områder, der kan praktiseres af de fleste firmaer.
1. Belønning
Belønning er nøglen til stor motivation og det er et dybt menneskeligt behov hos alle. Maslows behovspyramide er det bedste eksempel på det. Belønning kan gives på mange måder og I må selv vurdere, hvad der fungerer bedst for Jer. Det kan være en belønning af månedens medarbejder, den der har skabt de bedste resultater.
Det kan være belønning ved afsluttede byggeprojekter eller når I går på ferie. Hvor man fx. kan give en kurv med lækre ting. Det kunne ligeledes være en delvis fastløn og provisionsløn, så de ansatte skal levere resultater, for at kunne tjene det de ønsker. Mulighederne er mange, men sørg altid for der er en gulerod at gå efter.
Teorien bag Maslows behovspyramide kan faktisk være rigtig anvendelig, til at forstå og indse hvor I kan gøre det bedre som virksomhed, over for Jeres ansatte.
2. Indret arbejdspladsen godt og behageligt
Tænk på hvor mange timer i hver især tilbringer på arbejdspladsen hvert år? Det er skræmmende mange og derfor gør en god kantine, en behagelig kontorstol etc. bare en markant forskel. Det er ofte de små detaljer, der kan gøre en mærkbar difference.
Så evaluer kontoret eller byggeområdet og brainstorm eventuelt over, hvordan den kan blive endnu bedre og mere behagelig for medarbejderne.
Se også: Kontorindretning på arbejdspladsen
3. Skab et sammenhold
Vi mennesker har brug for stærke og gode relationer, det er ikke anderledes for de ansatte. Prøv derfor at få opbygget et stærk sammenhold imellem disse. Det kan gøre dem gladere for at komme på arbejde, da kollegaerne pludselig også er deres venner.
Det kunne være igennem arrangementer, ture eller firmafester. Det sociale aspekt er vigtig for lang de fleste og selvom det kræver en indsats, får du den mange gange igen, i form af højere medarbejdertilfredshed og motivation.