Nogle gange trænger vi til forandring. Det behøver ikke være en livsændrende forandring, det kan også sagtens være, at du indretter din stue påny, køber et nyt sæt tøj eller laver om i din have.

Det sidstnævnte er især relevant, hvis du godt kan lide gør-det-selv projekter, da en have er fuld af muligheder for at skabe noget selv. 

Du kan eksempelvis lægge en ny terrasse, bygge et sæt havemøbler selv, plante en køkkenhave, anlægge en bålplads eller opsætte et drivhus i din have. Disse kan måske godt lyde som større projekter, men det behøver det slet ikke at være. Derfor vil vi her komme med en guide til, hvordan du med gør-det-selv projekter, kan forny din have.

Sådan fornyer du din haveOpsæt et drivhus

Et drivhus kan gøre utrolig meget for en have, og det er især et godt gør-det-selv projekt, da du både får en hyggelig udestue og en ny køkkenhave på én gang. Du kan vælge at bygge dit drivhus selv eller bestille et nyt hjem, der let kan samles. Dog er der selvfølgelig en række ting, du skal være opmærksom på, før du opsætter et drivhus.

Først skal du finde den rette placering i din have, så du derefter kan beslutte dig for, hvor stort dit drivhus skal være.

Et godt tip er at finde en placering i haven, hvor der er rigeligt med sol, men der må også gerne være mulighed for at skabe skygge til de planter, der har brug for det.

Alt efter hvor stort du ønsker dit drivhus skal være, jo stærkere bør konstruktionen netop også være. Når du har bestilt dit nye drivhus, er det også vigtigt, at du samler skelettet ved siden af den endelige placering, så du kan få hældt stabilgrus ud i hullet og lægge en ukrudtsdug ovenpå, inden du til slut opsætter det.

Derefter er du klar til at montere din nye hyggelige udestue i haven.

Anlæg ny terrasse

Et andet spændende gør-det-selv projekt, der kan give din have en gevaldig opfriskning, er at bygge en helt ny terrasse. Hvis du lige nu har en terrasse af fliser, kan du eksempelvis vælge at bygge en træterrasse for at give haven et helt nyt udtryk.

Når du skal bygge din nye træterrasse, er det vigtigt, at du forholder dig til, om du ønsker morgen-, middags- eller aftensol, for det er nu, du har mulighed for at prøve noget nyt. Når du valgt din nye placering, skal du først lave et fundament til terrassen.

Du kan eksempelvis forankre fire stolpespyd i hvert hjørne for at stabilisere hele konstruktionen, så du derefter kan lægge din ramme ud, så den ligger i vater. Det kan samtidig også være en god idé at lægge en ukrudtsdug ud under terrassen, så du ikke kommer til at døje med ukrudt og mos resten af terrassens levetid.

Du kan vælge forskellige metoder til at lave fundamentet såsom at støbe det i beton eller at bruge et skruefundament som eksempelvis Groundplug. Der er altså mange måder at gøre det på, så hvis du er vild med gør-det-selv projekter, bør du egentlig bare kaste dig ud i det!

Der er ingen tvivl om at en ny terrasse kan gøre en stor forskel for udtrykket af din have, det giver familien et hyggeligt samlingssted og et sted, hvor I kan have mange grillaftener.