Når et byggeprojekt skal startes er finansieringen altid en væsentlig del af processen. Økonomien skal være på plads, så der ikke er løse ender og en part der ender i en dårlig situation. Det er set mange gange før i byggebranchen, hvor vi tidligere har oplevet konkurser til både Pihl & Søn og Skana.

I sidste ende var det økonomien der fældede begge firmaer, så derfor er det et aspekt man aldrig må slække på. Det er klart at man som kunde og byggefirma ofte har modsatrettede interesser og vi ser nærmere på dette perspektiv, i denne artikel. 

For kunden

Som kunde vil du overordnet set have 2 interesser. Du ønsker den laveste pris og det bedste firma, med den højeste kvalitet. Det er ikke altid du kan få begge delen, men du kan hvis du gør dit forarbejde ordentligt.

At få flere tilbud og finde en fornuftig pris, er meget afgørende for den låneproces du kommer til efterfølgende. For jo mere du skal låne, desto dyrere og sværere er det at blive godkendt. Så den indledende proces med at finde en lav byggepris, skal bestemt ikke undervurderes.

Når du kender til prisen og din egen økonomi, bør du vide præcis hvilket beløb du mangler. Det kan være 50.000 kroner, hvis det er til en mindre udbygning. Eller millioner hvis det er til et nyt hus eller virksomhedsejendom. I alle tilfælde skal du have undersøgt dine lånemuligheder grundigt.

Det er overordnet tre veje at gå: Realkreditlån, banklån og lånefirmaer online.

Realkreditlån

Realkredit er den bedste og billigste løsning, når du har brug for store lånebeløb. Her finder du de laveste renter og langt de fleste udbydere kan hjælpe dig. I hvert fald hvis casen og din privatøkonomi er god. De skal nemlig kunne se en værdi i byggeaftalen, dine planer og selve ejendommen.

På Mybanker kan du sammenligne diverse muligheder, renter og ydelser hos realkreditinstitutterne. Se mere her.

Banklån

Banken vil ofte blive en del af finansieringsprocessen, da du kun kan låne mellem 60-80 % af byggeprojektets værdi hos realkreditinstitutterne. Så dit byggelån vil typisk blive udgjort af både realkredit og din egen bank. Ved mindre projekter på fx. 40.000 – 100.000 kroner, er det ikke sikkert realkreditlån vil blive aktuelt.

I disse situationer vil du udmærket kunne søge hele beløbet hos din bank, hvis de ellers er med på ideen. For det er bestemt ikke sikkert. De skal i hvert fald mene at dit projekt vil være med til at forøge boligens værdi.

Lånefirmaer online

Sidst så har vi lånemarkedet online og selvom mange mener det er dyrt, er meget sket de senere år. Det betyder at du efterhånden kan opnå rigtig respektable renteniveauer. Flere online banker har konkurrencedygtige renter, der starter fra et lavt niveau.

Den tendens er kun blevet mere udpræget, efter der er blevet indført et omkostningsloft og et ÅOP-loft på 25%, der sikrer renter på et mere fornuftigt niveau. Hvis du har et mindre byggeprojekt, der koster under 50.000 kroner, kan disse udbydere komme i spil. Hvis banken altså har sagt nej.

Det kan ligeledes være at du føler banken er for dyr og gerne vil afprøve andre muligheder. Her kan du gratis og uforpligtende ansøge og indhente lånetilbud. På låneportalen MKOM kan du få overblik over online banker og lån, samt hjælp til at finde det billigste lån for dig.

For byggefirmaet

Det er vigtigt at man som byggefirma får estimeret byggeprojektet nøje og detaljeret. Ellers kan det ende med at man tilbyder en for lav pris, der ender med at man faktisk kan tabe penge på projektet.

Ét er at man får givet den korrekte pris, noget andet er at man sikrer sig kreditværdigheden hos kunden. For man kan ligeledes stå i en skidt situation, hvis man har færdiggjort store dele af et projekt, men uden at få pengene for det. For som virksomhedsejer skal byggematerialerne og de ansatte jo have deres løn uanset hvad.

De to aspekter kan lyde som en selvfølge for mange, men ikke desto mindre har det været årsager bag selv store selskabers fald. Forkerte beslutninger ved projekter og deraf økonomiske tab, kan få enhver virksomhed til at famle. Vi vil derfor altid anbefale følgende råd:

  • Sørg altid for at få en stor del af betalingen før projektets start. Jo større indledende beløb, desto mere usikker kundens kreditværdighed er.
  • Hold dig fra projekter hvor du skal underbyde egne omkostninger eller uden avance, så du tager tabet hvis projektet bliver dyrere end ventet.

 

Lån og vurdering af byggeprojekter er helt centrale elementer i branchen og her er rettidig omhu altafgørende, både som kunde og firma. Mærsk McKinney Møller har helt ret i hans velkendte citat og motto – mange bør efterleve det i højere grad.