Vil du have de bedste forudsætninger for et godt indeklima? Et dårligt indeklima kan give gener som f.eks. hovedpine, irritation af slimhinder i øjne, næse og luftveje, utilpashed etc. Som boligejer er du selv ansvarlig for indeklimaet i din bolig, og det er der heldigvis meget du kan gøre ved selv.
Byggefaget kommer med 7 gode råd til, hvordan du opnår et bedre indeklima i hjemmet.
Gode råd til et bedre indeklima
1. Luft ud med gennemtræk. Sørg for at lufte godt ud i din bolig, og minimum 2 x 5 minutter hver dag. Åben dit vindue i stue og soveværelse om morgenen, for at fjerne fugt som du har udskilt i løbet af natten. Luft også ud når du har haft stearinlys tænkt, lavet mad eller taget et varmt bad.
2. Sluk elektronikken. Når elektroniske apparater bliver varme, så udgiver de en forskellige række kemikalier. Sluk især elektronikken i rum, hvor du opholder dig meget, som fx din stue og soveværelse.
3. Gør rent ofte. At have en god støvsuger er rigtig vigtigt, så skaf dig en støvsuger der holder på partiklerne. Støvsugere med HEPA-filtre filtrerer meget små partikler bort, og er derfor især egnet til støvallergikere.
4. Drop tørrestativet indendørs. Hvis du har mulighed for at få en tørretumbler, så kan det være anbefalelsesværdigt, og hvis ikke, så sæt dit tørrestativ udenfor. Dine radiatorer vil fordampe fugten, når du har det indendørs, og det vil ikke være særlig godt for dit indeklima.
5. Luft ud ved madlavning. Når du laver mad udgives der en masse fugt og os derfra, og derfor er det vigtigt at du lufter ud samtidig, og gerne har emhætten tændt. Sørg for at din emhætte virker ordentligt, og at sugeevnen er optimal.
6. Luk døren til badeværelse når du bader. Når du er i bad kommer der en masse fugt, som nemt trænger ud i hele boligen, medmindre du lukker døren. Du bør derfor holde døren lukket både under og efter, indtil den værste fugt er væk.
7. Begræns brugen af stearinlys. Der er ingen tvivl om at levende lys kan være vildt hyggeligt, men det er ikke sundt for indeklimaet. Stearing udleder mange partikler, kvælstofdioxid og røggasser, som dine lunger ikke har godt af. Hvis I vælger at have en særlig hyggelig fredag aften med levende lys, bør I lufte ud med gennemtræk, inden I går i seng.